Om os

Om Gröning Arkitekter

 

Gröning Arkitekter er en tegnestue placeret i hjertet af København. Vi er specialiseret i strategisk byplanlægning og boliger. Vores arkitektfirma har sat sit tydelige præg på Københavns byudvikling.

 

Tegnestuen er kendt for sit loyale og tætte forhold til sine kunder. Vi er en arkitektvirksomhed, som sætter alt ind på at forstå kunderne og skræddersyer projekterne til det individuelle behov. For os er det vigtigt at indgå i en tæt dialog præget af respekt og åbenhed, når vi skaber en byplan eller boliger. Kunden får i os en ærlig, kvalitetsbevidst og realistisk medspiller.

 

Boliger skal bygges for mennesker og konstrueres til gode liv. Vi er på en gang pragmatiske og visionære og tager altid brugerens konkrete behov i betragtning.

 

Vores virksomhed går på to ben. På den ene side er vi eksperter i boliger, og på den anden side er vi specialiserede i strategisk byplanlægning. Vi er en komplet tegnestue, som er med fra første detalje i projektet til den endelige masterplan. Vi skaber byplaner, myndighedsbehandler, projekterer og skitserer.

 

Uanset hvilket produkt vi tilbyder vores kunder, har vi fokus på den gode rådgivning. Vores kunder er typisk bygherrer som ejendomsselskaber, men vi tilbyder også vores kompetencer til enkelte private kunder. Tegnestuen tæller stærkt specialiserede arkitekter, bygningskonstruktører og landskabsarkitekter, der kan sætte ind og løse komplicerede opgaver for bygherrerne.

 

Den nuværende direktør, arkitekt, byggeøkonom og byplanlægger Claus P. Gröning, grundlagde Gröning Arkitekter i 1990. Fra starten har det været en tegnestue med et særligt fokus på Københavns byplanlægning og arkitektur.